Testamente

Vidste du, at hver 5. arving ville ønske, at afdøde havde oprettet et testamente? Med et testamente oprettet hos en advokat kan du sørge for, at der ikke opstår splittelse i din familie efter din død, og du kan gøre arven til særeje

Et testamente er meget personligt

Testamentet er det sidste dokument, du efterlader dig, og det er derfor vigtigt, at det er lavet rigtigt og er fuldstændig i overensstemmelser med dine ønsker og lovgivningen. Det er vigtigt, at du får en advokat med speciale i arveret til at hjælpe dig med at lave dit testamente.

Vi er specialister i arveret og oprettelse af testamenter - advokat Louise Kassentoft Windfeld har været ekstern lektor på Aarhus Universitet i familie- og arveret og underviser andre advokater i arveret. Hun har meget stor erfaring i oprettelse af testamenter.

Hvordan laver man et testamente?

  1. Advokaten holder et møde med dig og drøfter dine ønsker og behov

  2. Advokaten sender dig et udkast pr. mail

  3. Advokaten tilretter udkastet efter dine ønsker

  4. Advokaten sender det færdige testamente med posten

  5. Testamentet skal underskrives for Notaren i Skifteretten

Vil du oprette et testamente?

Ring til os på tlf. 29 89 92 35 eller send en mail på lkw@afkw.dk.  Vi kan holde mødet på vores kontor i Thisted - men har du svært ved at komme til vores kontor i Thisted, kan vi komme til dig, hvis du bor i Thisted, Thy eller på Mors.

Vi har flere testamentsmøder hjemme hos vores klienter, på sygehuset og på plejehjemmene.

Ofte stillede spørgsmål

  • Der findes tre særejetyper, som typisk anvendes i testamenter. De sikrer alle, at arven er særeje i tilfælde af arvingens separation/skilsmisse, men de adskiller sig ved død:

    Kombinationssæreje
    Denne særejetype vælges, hvis det primære ønske er at sikre særeje i tilfælde af, at arvingen skal separeres/skilles, men det samtidig er ønsket at stille arvingens ægtefælle gunstigt, såfremt arvingen dør før sin ægtefælle.

    Arvingens ægtefællen kan sidde i uskiftet bo eller beholde ¾ af de arvede midler ved et skifte.

    Fuldstændigt særeje
    En alternativ mulighed, der er en skærpelse i forhold til kombinationssærejet: Arven vil være særeje ved såvel separation, skilsmisse og ved arvingens dødsfald. Arvingens ægtefælle arver ½ af det fuldstændige særeje, mens arvingens børn vil modtage den anden ½ af det fuldstændige særeje.

    Arvingens ægtefælle har ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo med de arvede midler, og den del af boet skal derfor skiftes straks ved arvingens død.

    Fuldstændigt særeje med succession
    En tredje mulighed er at vælge fuldstændigt særeje med succession: Arven er fuldstændigt særeje og vil ikke skulle indgå i bodelingen ved separation, skilsmisse eller død. Ved arvingens død vil den del af arven, der er friarv, gå videre til en modtager, som testator i forvejen har udpeget, uden at skulle deles med arvingens ægtefælle. Kun den del af arven, der er tvangsarv, vil arvingens ægtefælle modtage halvdelen af, svarende til ⅛ af hele arven. Arvingen er desuden forhindret i at testere over friarven, idet de arvede midler vil tilfalde den/de personer, som testator har valgt.

    For alle tre særejetyper vil det gælde, at arvingen frit vil kunne råde i levende live over den modtagne arv, og en særejebestemmelse vil således kun finde anvendelse i det omfang de arvede midler ikke er forbrugt.

    Advokaten vil altid rådgive dig om, hvilken særejeform, der er rigtig for dig ud fra dine ønsker og behov.

  • Det er en udbredt misforståelse, at man arver hinanden, hvis man har boet sammen i 2 år. Man kommer kun til at arve hinanden, hvis man enten er gift med hinanden, eller hvis man har oprettet et testamente.

    Man kan lave et udvidet samlevertestamente, hvor man næsten bliver stillet, som om man var ægtefæller. Heri kan det bl.a. bestemmes, at den længstlevende skal arve mest muligt efter førstafdøde, og at den længstlevende har ret til at blive boede i det hus, man ejer sammen.

    Ved oprettelse af et udvidet samlevertestamente vil advokaten altid rådgive jer ud fra jeres ønsker og behov.

  • Ønsker I at bestemme, hvem der skal have forældremyndigheden over jeres børn, såfremt både mor og far skulle dø, før børnene bliver 18 år gamle, kan I lave et børnetestamente. Børnetestamentet er jeres tilkendegivelse af, hvem I ønsker skal overtage forældremyndigheden efter jer. Det er familieretshuset, som træffer afgørelse om, hvem forældremyndigheden skal tillægges, og de vil kun fravige jeres ønske, såfremt de nye værger ikke opfylder lovens krav.

  • Har du oprettet et testamente, som du gerne vil ændre eller helt tilbagekalde, skal du enten lave et nyt testamente eller et tillæg til det gamle testamente. Det nye testamente eller tillægget skal herefter underskrives for Notaren i Skifteretten.

    Du bør forinden tjekke dit gamle testamente, og sikre dig, at der ikke er indføjet begrænsninger i dine muligheder for at ændre testamentet.

    Har du oprettet testamentet sammen med en anden, og er I ikke enige om at ændre testamentet, kan du typisk kun tilbagekalde testamentet og ikke blot ændre dele af det. Vedkommende skal have skriftlig besked om, at du tilbagekalder testamentet, medmindre særlige forhold gør at det er udelukket.

  • Nej, både børn og ægtefæller er tvangsarvinger, og de skal derfor som minimum modtage deres tvangsarv.

    Du har dog mulighed for at begrænse tvangsarven til 1 mio. kr. Dette tal pristalsjusteres hvert år. I 2023 udgør beløbet 1.410.000 kr.

    Skal mine børn arve lige meget?
    Nej. Du må gerne lave en anden fordeling, dog skal dine børn som minimum arve deres tvangsarv.

  • Nej, det gør de ikke – medmindre I opretter et testamente. Har I ikke oprettet testamente, vil den længstlevende få sin bodel (1/2 af jeres samlede formue), og derudover arve ½ af afdødes formue, mens førstafdødes børn skal dele den sidste halvdel. Det betyder, at børnene vil arve ¼ efter deres far eller mor.

    Er længstlevende ikke forælder til førstafdødes børn, er disse børn ikke arvinger efter længstlevende, og er særbørnene kommer derfor ikke til at arve længstlevende.

    Længstlevendes børn vil derimod arve alt efter længstlevende – inkl. det, som længstlevende allerede havde arve efter førstafdøde.

    Førstafdødes børn arver derfor betydeligt mindre end længstlevendes børn. Ønsker man ikke, at arvens fordeling skal afhænge af, hvem der dør først og sidst, skal man oprette et testamente.

  • Der kan være en afgiftsmæssig fordel i at lade en velgørende forening arve noget efter dig, hvis du ikke selv har børn. Dine arvinger skal betale 36,25 % i bo- og tillægsboafgift, mens den velgørende forening ikke skal betale afgift af arven. Lader du den velgørende forening arve f.eks. 30% og samtidig bestemmer, at den velgørende forening skal betale dine øvrige arvingers bo- og tillægsboafgift, vil du i mange tilfælde opnå, at dine øvrige arvinger modtager en større arv, end hvis den velgørende forening ikke var indsat i dit testamente.

    Mange velgørende foreninger tilbyder at betale for oprettelsen af dit testamente, hvis du testerer til fordel for dem. Ring gerne til os eller send os en mail, så vil vi lave en beregning på, om dette er en fordel for dig.

  • Har du ikke mulighed for at komme til møde på vores kontor i Thisted, kan advokaten komme hjem til dig, hvis du bor i Thisted, Thy eller på Mors. Advokat Louise Kassentoft Windfeld kommer også jævnligt på Thisted Sygehus hos klienter eller til et af plejehjemmene i Thisted eller i resten af Thy eller på Mors.

  • Kan du i bil komme hen til notaren kontor, er notaren i Thisted sød til at gå ud til bilen og foretage notarforretningen, mens du sidder i bilen. Har du ikke mulighed herfor, kan notaren lave en udkørende notarforretning. Du skal være opmærksom på, at der er ventetid og at du skal betale kørselsgodtgørelse til notaren.